Farlig virus hærger...
 
Notifications
Clear all

Farlig virus hærger: Danske rejsende advares.


Kanosejleren
(@kanosejleren)
Reputable Member
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 191
Topic starter  

Farlig virus hærger: Danske rejsende advares

Flere skandinavere søger hjælp af frygt for dødelig virus

I 13 thailandske provinser skal man være ekstra agtpågivende over for mulige smittebærere. Foto: Kittiwongsakul Pornchai/Ritzau Scanpix
I 13 thailandske provinser skal man være ekstra agtpågivende over for mulige smittebærere. Foto: Kittiwongsakul Pornchai/Ritzau Scanpix

Når vinteren rammer Danmark, rejser flere tusinde danskere mod sol og palmer i Thailand.

Men ferieparadiset med det hvide sand, mystiske templer og levende storbyer rummer også på fare.

Alene i år er tre personer døde af rabies i Thailand.

400 dyr er konstateret smittet, hvilket er en fordobling i forhold til året før. Det fortæller alarmcentralen SOS International, som forventer, at mere end 50.000 danskere tager turen til 'smilets land' i Asien i december og resten af vintermånederne.

Flere søger hjælp
- De seneste år har vi set stigende antal eksempler på, at skandinaver søger hjælp efter bid og mistænkt rabies i Thailand og på Bali. Rabies er en sygdom, der ikke er til at spøge med, og vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå den, lyder rådet fra Niels Højlyng, der er læge hos SOS International.

 

Den store stigning i antallet af smittede dyr har fået de thailandske myndigheder til at tage nye skridt i kampen mod rabies, der på et tidspunkt var at finde i hele 40 provinser i Thailand; herunder de populære turistområder Bangkok og Chiang Rai.

I dag er tallet nede på 13 provinser i Thailand, hvor man bør være ekstra agtsom på rabies. Det er områderne: Surin, Chonburi, Sumutprakan, Chachoengsao, Nan, Buriram, Ubon Ratchathaini, Chiang Rai, Rot Et, Songkhla, Rayong, Tak og Sri Saket.

Myndighederne sagde tidligere på året ifølge BBC, at udbruddet er under kontrol, og målet var at vaccinere ti millioner hunde og katte inden september i år. WHO meddeler, at vaccination af hunde er den mest effektive metode til at undgå rabies hos mennesker.

Se også: Turister i ferieparadis advares: Pas på hundegalskab

Rabies hos katte, flagermus, køer og aber
I Danmark kalder vi rabies for hundegalskab, men navnet er lidt misvisende, for mange dyr, blandt andet katte, flagermus, køer og aber kan få sygdommen. Den skyldes en infektion med rabiesvirus, som overføres ved bid fra smittede dyr, hyppigst hunde, køer og katte.

Men rabies findes også hos aber, og derfor skal turisterne være særlig opmærksomme i de populære abeparker i Asien, hvor aberne kan finde på at angribe folk, der fodrer dem eller blot går rundt med mad og drikke i hænderne. Aberne er kloge dyr, og de har lært mange tricks for at få fat i lækkerier fra turisterne, advarer SOS International.

Rabies har høj dødelighed, så det er vigtigt, at man kontakter en læge hurtigst muligt, hvis man skulle blive bidt af et dyr.

I november døde en britisk statsborger af rabies, efter manden blev bidt af en kat på en ferie til Marokko. Og der har været andre fortilfælde på fatale udfald af dyrebid efter ferieophold. I 2012 blev en kvinde i 50'erne bidt af en hundehvalp i Indien. Lægerne kunne ikke stille nogen diagnose, og kvinden døde ti uger efter biddet. Det er senere kommet frem, at kvinden ikke fortalte, at hun var blevet bidt af en hund i Indien.

SOS International har heldigvis ikke haft nogen tilfælde af rabies endnu.

Hunde, der opdrættes til at blive til menneskemad i Vietnam, er låst inde i bure. Na Son Nguyen/APSamfund - 11. sep. 2018 - kl. 20:02Myndigheder: Stop med at spise hunde

 

Hvad er rabies?

Rabies, eller hundegalskab, er kendt i Danmark, som en virussygdom, der gør hunde, kvæg, flagermus og andre dyr syge, aggressive og til sidst slår dem ihjel. I Danmark er sygdommen de seneste år kun fundet hos flagermus, men sygdommen kan ramme både dyr og mennesker.

Rabies skyldes et virus, som blandt andet i sidste ende angriber nervesystemet, og som udskilles i spyt. Når dyret med rabies bliver sygt, kan det finde på at bide, og mennesker smittes da også oftest ved bid fra hunde, flagermus og aber.

Rabies er med rette frygtet, for når symptomerne begynder nogen tid efter, at man er blevet bidt, kan sygdommen ikke helbredes og ender dødeligt. Heldigvis kan rabies forebygges med vaccine. Også selv hvis man allerede er blevet bidt, findes der som regel meget gode muligheder for ved hjælp af vaccine at forebygge udvikling af sygdommen.

Rabies skyldes virus som i sidste ende angriber og ødelægger hjernevæv. Rabiesvirus er god til at skjule sig for immunforsvaret, så kroppen har svært ved selv at bekæmpe virus.

Når virus efter et bid er kommet fra musklernes nervebaner ind i centralnervesystemet, kopierer virus sig selv hurtigt og spredes til mange dele af hjernen. Der udvikles en hjernebetændelse, og mange af centralnervesystemets funktioner påvirkes. Virus spredes via nervebanerne ud i flere væv i kroppen, blandt andet hud, slimhinder og spytkirtler.

Kilde: Netdoktor

 

 
 
1 af 2 Foto: Privat
 
2 af 2 I 13 thailandske provinser skal man være ekstra agtpågivende over for mulige smittebærere. Foto: Kittiwongsakul Pornchai/Ritzau Scanpix
 
 
 
 

   
Citer
John
 John
(@john)
Medlem
Tilmeldt: 7 år siden
Indlæg: 13
 

En historie helt ude af proportioner "Farlig virus hærger - alene i år er 3 personer døde" Hallo befolknings tallet er over 65 mill. mennesker.


   
SvarCiter