27. juli i år skal årets Miss Norge kåres. Og i år bliver det særlig interessant. Blandt semifinalisterne er nemlig den 26-årige Eirin Grinde Tunheim, der kom til Norge fra Thailand som 13-årig. Hun blev nemlig født som en dreng. Den smukke Eirin Grinde Tunheim gik i Thailand under navnet Grin Tuai-Tun, da hun i 2006 flyttede til Norge sammen med sin mor, sin stedfar og sin storesøster og storebror.
Bag Eirins smukke ydre gemmer der sig også en hårdtarbejdende seriøs kvinde, der bor i den norske by Tromsø, hvor hun studerer til tandlæge. Og når tandlægestudiet er færdigt, har Eirin tænkt sig at begynde på en bachelor i civiløkonomi.
Eirin er stolt over, at hun har fået et kvindeligt personnummer i Norge. Det er medvirkende til, at hun nu føler sig 100 procent som kvinde.
- Efter min kønsskifteoperation arbejdede jeg målrettet et helt år på at få et norsk statsborgerskab. Og da jeg havde fået det, kunne jeg endelig få et kvindeligt personnummer, fortæller Eirin. I Norge er det sådan, at kvinders personnumre ender på et lige tal, mens mænds ender på et ulige tal lige som i Danmark.
Læs og se nærmere på: Ekstra Bladet