Air Asias nyeste slogan skulle tiltrække turister til Thailand, men efter kritik har de nu trukket det tilbage.
Sloganet 'Get off in Thailand' ('Kom' i Thailand/Stå af i Thailand) viste sig at være kontroversielt og har fået udtalt kritik for at promovere sexturisme i feriefavoritten. Sloganet blev blandt andet brugt til at reklamere for flyvninger mellem australske Brisbane og Thailands hovedstad Bangkok.
Sloganet blev især kritiseret på de sociale medier, hvor twitter-brugere postede billeder af det malaysiske lavprisselskabs reklame på busser i Australien.
- Bangkok er et knudepunkt for seksuel udnyttelse af kvinder og børn, og 250.000 vestlige, mandlige turister besøger Thailand hvert år, siger Melinda Liszewski fra organisationen Collective Shout, der er imod objektiviseringen af kvinder, til Daily Mail.
Læs nærmere på: Ekstra Bladet
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky