#1
En 33-årig kvinde fra Thailand vil fredag klokken 13 blive fremstillet i grundlovsforhør i retten i Randers.
Østjyllands Politi deltager i denne uge i en fælles europæisk indsats mod menneskehandel, og i den forbindelse slog politiet torsdag til mod en massageklinik i Randers.
Her blev fire kvinder anholdt og sigtet for at opholde sig ulovligt i Danmark. Mens tre kvinder på henholdsvis 33, 36 og 40 år fik en bøde for forholdet, vil den 33-årige kvinde blive fremstillet i grundlovsforhør, da hun har overtrådt et indrejseforbud til landet.
Østjyllands Politi efterforsker nu, hvorvidt der også kan være forhold om menneskehandel i sagen.
Kilde:
https://amtsavise...kel/389525