Udlændingestyrelsen har besluttet, at thailandske Kruawan Pipatchaipibool skal forlade Danmark tirsdag, fordi hun har ladet sig skille fra sin eksmand, som er dømt mod vold mod hende. Det på trods af at hun må efterlade sit 8 måneder gamle barn.

Thailandske Kruawan Pipatchaipibool skal udrejse af Danmark i dag den 2. maj.

Det står, der sort på hvidt på den afgørelse, hun har fået fra Udlændingestyrelsen. Beslutningen er taget på trods af, at Kruawan Pipatchaibool har en otte måneder gammel søn med dansk statsborgerskab, som hun nu er tvunget til at forlade, selvom blandt andet Fredericia Krisecenter sår tvivl om, om eksmanden kan varetage barnets tarv på ansvarlig vis.

Kruawan Pipatchaipibool har delt forældremyndighed til sønnen med sin eksmand, som hun blev skilt fra på grund af vold i ægteskabet.

Eksmanden er dømt for vold mod hende ved én episode og anmeldt for flere. Samme eksmand erkender at have en bipolar sindslidelse, og blandt andre Fredericia Krisecenter sår tvivl om, om faren kan varetage sønnens tarv på ansvarlig vis.

Ved det seneste møde på Statsforvaltningen blev det besluttet, at eksmanden kun må have samvær med sin søn to gange en time om ugen, og at det skal ske på et offentligt sted. De to forældre var enige om aftalen, fremgår det af et referat fra mødet i statsforvaltningen,

Eksmanden afviser, at han ikke skulle være i stand til at tage sig af sin lille søn.

Thomas72 skrev:
Nu er der en chance for sagen kan få en lykkelig udgang. i hvert fald er udvisningen sat i bero indtil Kruawan Pipatchaipibools klagesag er færdigbehandlet.


http://www.fyens....el/3146189

Det glæder den thailandske mor Kruawan Pipatchaipibool, at Udlændingenævnet har sat Udlændingestyrelsens beslutning om udrejse på pause, indtil hendes klagesag er færdigbehandlet.

Kruawan Pipatchaipibool glæder sig over, at hun nu kan blive ved sin søn i Danmark - i hvert fald så længe, Udlændingenævnet behandler hendes klage over Udlændingestyrelsens afgørelse om, at hun skal udrejse af Danmark.

- Jeg er meget glad. Jeg troede, jeg skulle forlade Danmark i dag. Jeg vil gerne tage mig af min søn. Jeg kan arbejde, jeg kan gøre alle ting, bare jeg kan blive sammen med min søn. Jeg er hans mor, hans far kan ikke tage sig af ham. Det bekymrer jeg mig meget om. Jeg håber, alle forstår mig, og at Udlændingestyrelsen forstår mig, siger hun.

Hendes eksmand er dømt for at have slået hende ved et tilfælde. Og det er på grund af volden, at skilsmissen fra barnets far gik igennem. Men denne skilsmisse fjernede så også Kruawan Pipatchaipibools mulighed for at kunne opholde sig i Danmark.

Den thailandske mor forstår ikke, at Udlændingestyrelsen ikke har taget alle papirer om sagen med i den vurdering, der førte til beslutningen om, at hun skulle rejse ud af Danmark tirsdag.

- Hvis ikke jeg havde min søn, var jeg bare taget hjem. Men jeg har en søn. Hvorfor tænker de ikke på en baby og på, hvordan han kan have et godt liv, hvis han ikke har sin mor? Det er ikke fair overfor min søn, siger hun.

Kruawan Pipatchaipibools svoger er enig i, at beslutningen kommer for sent.

- Det er sørgeligt, at der ikke sker noget, før vi har kontaktet avisen. Der er ikke være nogen grund til, at Udlændingenævnet har ventet til sidste øjeblik. Det synes jeg godt, de kunne have sparet os alle sammen for, siger Martin Knudsen.

- Det, der er usædvanligt i denne sag, er, at det har været så voldsomt, det hun (Kruawan Pipatchaipibool, red.) har været udsat for, at kvinden har valgt at ville skilles. I mit arbejde oplever jeg en del, som vælger ikke at forlade deres mand, selvom de er udsat for vold, fordi de netop frygter den situation, hun er endt i.

- Det er problematisk, at der i denne sag, hvor en kvinder lader sig skille på trods af frygten for at skulle forlade landet, sker præcis det, de fleste kvinder frygter, siger Sine Plambech, migrationsforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i thailandske kvinder. Et område hun har forsket i i 15 år.

Sine Plambach oplyser, at det er uvist, hvor meget vold, der er i ægteskaber mellem danske statsborgere og udlændinge, fordi kvinder ofte ikke anmelder volden og undlader at tage på krisecenter.

- Kvinderne rådgiver nogle gange hinanden til at blive ved den voldelige mand. De siger for eksempel, om hun ikke kan prøve at lade være med at være hjemme, når han er fuld. De laver antivoldsstrategier for at de ikke kommer ud i situation, som denne kvinde er endt i. De søger tilflugt hos hinanden i stedet for at søge hjælp hos myndighederne, siger hun.

Sine Plambach fortæller, at nogle af mændene også bruger den danske lovgivning til at true kvinderne med, at de kan blive sendt hjem, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Og netop uligevægten i denne type forhold, er uhensigtsmæssig, vurderer forskerne.

- Det er dybt tragisk og problematisk, at kvinder og deres børn anbringes i en situation, hvor der er en afhængighed af en mand, for en del af kvinderne har lagt alt bag sig og har intet at vende hjem til. I de første år er de ofte fuldkommen underlagt mandens nåde, siger Steen Baagøe Nielsen.

Ifølge Sine Plambach bør politikerne tage lovgivningen op til genovervejelse.

- Politikerne bør arbejde på at få lukket hullerne i lovgivningen, så har kvinder har rettigheder, når de bliver skilt fra en voldelig mand, selvom de ikke har opholdstilladelse, siger hun.

Baggrunden for Udlændingestyrelsens beslutning om at sende en thailandsk mor ud af landet uden sin søn er en telefonsamtale, hvor de forskellige parter er uenige om, hvad der er blevet sagt. På trods af risikoen for misforståelser er det almindelig praksis, at Udlændingestyrelsen træffer afgørelser ud fra telefonnotater.

Men problemet er, at der er vidt forskellige opfattelser af, hvad der er sagt i den samtale, der er grundlaget for telefonnotatet - og beslutningen om, at Kruawan Pipatchaipibool skulle forlade Danmark.

På den ene side står svogeren, der fastholder, at han ikke har sagt, at Kruawan Pipatchaipibool har fuld forældremyndighed. På den anden side står Udlændingestyrelsen, der fastholder, at svogeren har sagt, at hun har fuld forældremyndighed.

Det er altså en sag, hvor det er ord mod ord. Og det er almindelig praksis, at Udlændingestyrelsen ikke bånder de telefonsamtaler, der skrives telefonnotater ud fra, ved ingen nu, hvem der har ret.

Uanset, hvem der er har ret, fik notatet den konsekvens, at Udlændingestyrelsen besluttede, at Kruawan Pipatchaipibool skulle forlade landet. For med fuld forældremyndighed kunne hun tage sin otte måneder gamle søn med sig ud af landet.

Men hun har ikke fuld forældremyndighed. Den er delt med faderen, og derved bad styrelsen med sin beslutning, Kruawan Pipatchaipibool om at forlade landet uden sin søn.

Hvis Udlændingestyrelsen havde indhentet dokumenter fra Statsforvaltningen, ville styrelsen kunne have set, at kvinden ikke har fuld forældremyndighed. Det gjorde styrelsen ikke.

Thomas72 skrev:

Jeg mener der er særlige omstændigheder hvor skilsmisse ikke medfører udvisning af den udenlandske ægtefælle, hvis det skyldes vold i ægteskabet, som er tilfældet her.

Eller tager Jeg fejl?.

Særligt om voldsramte

Udlændingestyrelsen kan undlade at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, hvis grunden til, at samlivet ophører, er, at udlændingen eller dennes barn har været udsat for vold, misbrug eller anden overlast fra udlændingens ægtefælle. Også grov psykisk vold er omfattet.

For at det kan blive aktuelt at bevare en opholdstilladelse i denne situation, skal det dokumenteres eller sandsynliggøres, at udlændingen eller dennes barn har været udsat for vold, misbrug eller lignende og at dette er den reelle årsag til, at samlivet er ophørt. Derudover skal der foretages en vurdering af, hvorvidt det vil være særligt belastende for udlændingen at få inddraget eller nægtet opholdstilladelsen forlænget.

Vold, misbrug eller lignende kan dokumenteres ved en politirapport (hvis volden har været anmeldt til politiet), udtalelser fra de sociale myndigheder eller andre, rapporter fra skadestuer, praktiserende læger og krisecentre.

Udlændingen skal også sandsynliggøre, at han/hun har ophævet samlivet, fordi ægtefællen har begået vold.

Udlændingestyrelsen skal også foretage en vurdering af, om der er forhold, der gør, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende for udlændingen. Det kan fx være tilfældet, hvis udlændingen har børn, som bor i Danmark, eller hvis udlændingen vil stå i en meget svær social situation ved at vende tilbage til sit hjemland, fx risiko for udstødelse i hjemlandet på grund af ægteskabets ophør. Der tages desuden hensyn til, hvor længe udlændingen har boet i Danmark, og hvor velintegreret udlændingen er i Danmark.

Hvis udlændingen har opholdt sig 2 år eller mere i Danmark frem til samlivsophævelsen, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt til, at opholdstilladelsen bevares.

Har udlændingen opholdt sig mindre end 2 år i Danmark, vil udlændingen kunne bevare opholdstilladelsen, hvis udlændingen har tilstrækkelig tilknytning til Danmark. I vurderingen af, om det er tilfældet, vil indgå udlændingens vilje og evne til at integrere sig, fx om han/hun har arbejde eller er under uddannelse her i landet.

Sørgelig sag. Og jeg er sikker på, at svogeren hjælper af et godt hjerte.
Men de burde have kontaktet en advokat fra starten.
-Der er flere ting, der undrer mig med de givne oplysninger..

Sagen er kompleks, da den ikke handler om en simpel udrejsesag