Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Sagsbehandlingstider

Oprettet af energy d. 20/03-2017 09:48
#1

Jeg var inde på US for at tjekke min kone,s forlængelse og kan nu se at Udlændingestyrelsen har indført nye sagsbehandlingstider pr. 1. marts 2017.

Tidsbegrænset forlængelse af opholdstilladelse tager op til 7 mdr. Lige så lang tid som en asylsag ?.
Familiesammenføring tager nu op til 10 mdr.

Jeg syntes fandeme de strammer den snart.
Ikke alene skal vi betale nu men servicen bliver også forringet. :-(

https://www.nyida...cemaal.htm

Redigeret af energy d. 01/01-1970 02:00

Oprettet af JohnBKK d. 20/03-2017 11:55
#2

De har jo nok at se til med at sagsbehandle det meste af mellemøsten, som gerne vil bo i Danmark..

Read the rules

Oprettet af rinpoche d. 20/03-2017 12:45
#3

Du glemte det meste af Afrika, ligeledes....

Oprettet af sudsakhon d. 20/03-2017 16:18
#4

Min kone søgte forlængelse i august, og har først lige fået den i februar..
-Det er ikke min opfattelse, at de fråser med medarbejdere i UDLST..

Oprettet af Thaidreamer d. 20/03-2017 18:37
#5

udlændinge styrelsen er kun til at luk op at skide i...
det tar 4 mdr. at få svar på en klage over visum afslag..

de laver intet derinde , inkompetente individer

Oprettet af hugoboerge d. 21/03-2017 07:06
#6

De er vel gaaet ned pga "stress"

Oprettet af sudsakhon d. 22/03-2017 10:02
#7

Nu har jeg gennem mit arbejde en del indsigt i forholdene på UDLST. Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne er grotesk lange, men jeg kan ikke genkende, at de skulle være hverken dovne eller særligt langsomt arbejdende.

Sagmængden er så overvældende, at jeg ikke tror at folk uden erfaring for administrativt arbejde kan sætte sig ind i det pres, der er på den enkelte medarbejder.
Man skal huske, at det er folks liv, der træffes afgørelse om.
Ikke bare køb og salg af kontorartikler..

Om medarbejdere skulle være inkompetente har jeg intet grundlag til at vurdere.
Men det ville da være interessant med en uddybning.
Der må da kunne påvises en konkret dokumentation, når man nu klasker sådan en påstand på bordet..

Oprettet af energy d. 22/03-2017 13:12
#8

sudsakhon skrev:

Nu har jeg gennem mit arbejde en del indsigt i forholdene på UDLST. Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiderne er grotesk lange, men jeg kan ikke genkende, at de skulle være hverken dovne eller særligt langsomt arbejdende.

Sagmængden er så overvældende, at jeg ikke tror at folk uden erfaring for administrativt arbejde kan sætte sig ind i det pres, der er på den enkelte medarbejder.
Man skal huske, at det er folks liv, der træffes afgørelse om.
Ikke bare køb og salg af kontorartikler..

Om medarbejdere skulle være inkompetente har jeg intet grundlag til at vurdere.
Men det ville da være interessant med en uddybning.
Der må da kunne påvises en konkret dokumentation, når man nu klasker sådan en påstand på bordet..


Jeg tror du har ret i at de nok gør deres bedste men....Hvorfor skulle der være ekstra travlt lige nu ?.
Flygtninge der kommer i år og i 2016, er det laveste antal i mange år. Det hænger ikke sammen. Efterslæb af flygtninge sager fra 2015 måske ?.

Jeg er da ikke i tvivl om min kone nok skal få sin forlængelse men det er en irriterende ting som vi for det første betaler for nu og som tager længere og længere tid at få.
Forleden dag ville vi en tur til Sverige.. Nå nej, det kan vi bare ikke lige, for så skal vi først forbi US og bede om en tilbage rejsetilladelse. Latterligt..

Det her virker som bevidst chikane fra myndighedernes side. :-)

Redigeret af energy d. 01/01-1970 02:00

Oprettet af sudsakhon d. 22/03-2017 15:39
#9

Chikanen fra myndighedernes side har du ret i, men det er således politisk styret fra Folketinget. Det er jo Regeringens politik, at der skulle strammes på området. Konkret ved en masse forhindringer.
Det er også denne politik, der har ført til bl.a. betalingskravene.
Forhindringerne er således ikke relateret til en styrelses arbejde.

Følgen af den forlængede sagsbehandlingstid er jo så desværre, at man ikke kan tage til udlandet uden at det er bøvlet.
Men det er således heller ikke grundet styrelsens arbejde.

Du skriver:
Flygtninge der kommer i år og i 2016, er det laveste antal i mange år. Det hænger ikke sammen


Det har du ikke helt ret i. Jo, der er sket et fald i bruttotilgangen, men Seneste tal på området om antal asylansøgere der er overgået til realitetsbehandling, er voldsomt steget og er toppet i 2016.
Det er jo realitetsbehandling, som sagsbehandlerne i UDLST arbejder med

Det ser ud til at Regeringens ambitioner har båret frugt, da antallet af familiesammenføringssager er dalet med 65 % siden 2015, som dog var steget næsten 100 % i det år.

Antallet af familiesammenføringssager er dog stadig steget og er stigende i forhold til tidligere år.

Oven i dette skal man huske på nedskæringer og DJØF-effektiviseringer , som ikke har tilført personale. Tværtimod.. (Husk, at skurkene i DJØF er ”Ø’et”, økonomerne…Juristerne er heltene ;-)


https://www.nyida...raadet.pdf

Redigeret af sudsakhon d. 01/01-1970 02:00

Oprettet af click d. 24/03-2017 07:45
#10

Familiesamføring: Sagsbehandlingstid er tredoblet


http://www.dr.dk/...-tredoblet

Oprettet af sudsakhon d. 24/03-2017 13:07
#11

Jeg er helt enig i konklusionen i artiklen, som er refereret herover.
Sagsbehandlingstiderne er horribelt lange og en politisk indsats er krævet.
Desværre tror jeg, at det passer regeringen fint.
Problemet er, at det går ud over medarbejderne og borgerne..

Asylansøgere burde også have deres sager behandlet hurtigt, så lykkeriddere og migranter på udkig efter forsørgelse kan skilles fra mennesker i nød.

Oprettet af lincoln1242 d. 24/03-2017 18:38
#12

@energy:
Desværre er der tale om såkaldte servicemål, beskrevet som ”forventet maksimal sagsbehandlingstid”. De har ingen forpligtelse til at nå det inden for de nævnte frister. Så de 7 måneder skal nok nærmere ses som en forventet minimal sagsbehandlingstid.

@JohnBKK:
Deri tror jeg du har så ganske ret…

Jeg tror ligesom sudsakhon ikke at medarbejderne i US er hverken dumme, inkompetente eller dovne – men at de er for få og at der er for mange sager; dét ved jeg, de er. Jeg tror ikke det er nogen loppetjans at være sagsbehandler i US.

Hvis man undres over at ventetiden er længere, selv om antallet af asylansøgere er faldet, så skyldes det muligvis at US ikke blev tilført ressourcer, da antallet af asylansøgere steg voldsomt – men da antallet faldt, så mente nogle McKinsey-akademikere at der straks kunne skæres ned i antallet af sagsbehandlere fra dag 1. Det er en helt og aldeles ikke-underbygget påstand fra min side. Men sådanne fejl har man begået i adskillige offentlige instanser mange gange før; US er nok ingen undtagelse.

Min kone og jeg venter pt. selv på forlængelse af hendes opholdstilladelse, og selv om det kan være frustrerende at skulle vente i +7 måneder på at få forlængelsen, så behøver vi ikke sidde på nåle; min kone kan arbejde som hun hele tiden har gjort, og kun hvis vi skal ud og rejse, så er hun nødt til at få en tilbagerejsetilladelse – men en sådan kan hun få udstedt på stedet ved personlig henvendelse til US. Og der er intet som helst, der kunne give os den tro at hun ikke vil få forlænget sin opholdstilladelse, så heller ikke det ligger vi søvnløse over.

Men for førstegangsansøgende, så er det stærkt bekymrende at gå og vente. Især det at ens ægtefælle ikke må arbejde, og på ingen måde kan gøre noget for at blive en del af samfundet i ventetiden; det kan slide voldsomt på forholdet.