#1
En 47-årig mand med indrejseforbud frem til 1. juni 2015 blev onsdag kort før middag set på Sankt Knuds Torv i Aarhus. Han var derfor ulovligt i Danmark.
En politimand fra Østjyllands Politis udlændingesektion spottede manden. Genkendelsens glæde var nok mest på politimandens side, da manden altså er udsendt fra Danmark og ikke lovligt må opholde sig i landet.
Manden er tidligere kendt af politiet og hilste pænt goddag og var på fornavn med politimanden fra udlændingesektionen, oplyser Østjyllands Politis udlændingesektion til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den 47-årige bliver i dag fremstillet i Retten i Aarhus for sin overtrædelse af indrejseforbuddet, der ifølge politiet højst sandsynligt nu vil blive forlænget yderligere.
Kilde:
TV2|OJ