Regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har i dag indgået en bred politisk aftale om at acceptere dobbelt statsborgerskab fremover. Justitsministeren vil til efteråret fremsætte et lovforslag, som forventes at træde i kraft i sommeren 2015.

Danske statsborgere skal fremover kunne bevare deres danske statsborgerskab – og dermed for mange en vigtig del af deres tilhørsforhold til landet – selv om de flytter til et andet land og bliver statsborgere der. Udlændinge, der bor i Danmark, skal heller ikke give afkald på deres oprindelige statsborgerskab for at blive danske statsborgere.

Det er parterne bag dagens aftale om dobbelt statsborgerskab enige om. Der skal altså gives fuld adgang til dobbelt statsborgerskab for alle danskere og udlændinge.

Justitsminister Karen Hækkerup udtaler:

”Lovgivningen om dobbelt statsborgerskab er af stor betydning for mange mennesker, fordi den i høj grad vedrører national identitet og tilhørsforhold. I en globaliseret verden betyder disse ting meget. Mange vælger i dag at bosætte sig i fremmede lande, men bevarer stadig en stærk tilknytning til oprindelseslandet. Vi skal ikke tvinge folk til at vælge mellem tilhørsforhold.

Et bredt politisk flertal støtter derfor fuld accept af dobbelt statsborgerskab. En sådan adgang til dobbelt statsborgerskab vil fremme integrationen af mennesker fra alle steder i verden.”

Aftaleparterne er enige om, at der skal etableres en overgangsordning for tidligere danske statsborgere, som har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af et fremmed statsborgerskab.

Regeringen vil på baggrund af aftalen til efteråret fremsætte et lovforslag om ændring af reglerne om dobbelt statsborgerskab. Ændringerne forventes at træde i kraft i løbet af sommeren 2015.

Baggrund
Med den nye aftale gives der fuld adgang til dobbelt statsborgerskab for alle danskere og udlændinge.

Aftaleparterne er enige om, at der i tilknytning til indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab skal etableres en overgangsordning for tidligere danske statsborgere, som har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse med erhvervelse af et fremmed statsborgerskab.

Overgangsordningen skal udformes som en tidsbegrænset ordning, således at tidligere danske statsborgere og deres mindreårige børn (uanset at disse ikke selv tidligere har været danske statsborgere) kan erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring i en periode på 5 år regnet fra ikrafttrædelsen af de nye regler om dobbelt statsborgerskab. Aftaleparterne er i den forbindelse enige om, at der til overgangsordningen skal knyttes en betingelse om, at den, der ønsker at generhverve sit danske statsborgerskab, ikke i tidsrummet mellem fortabelsen af det danske statsborgerskab og generhvervelsen heraf er idømt en ubetinget frihedsstraf. Hvorvidt en person er idømt en ubetinget frihedsstraf i det anførte tidsrum vil skulle konstateres ved henholdsvis opslag i Det Centrale Kriminalregister samt ved oplysninger afgivet af den person, der ønsker at generhverve sit danske statsborgerskab.

Såfremt en person i det nævnte tidsrum er idømt en ubetinget frihedsstraf og derfor ikke kan generhverve sit danske statsborgerskab ved erklæring ifølge overgangsordningen, vil den pågældende, såfremt forholdet ikke vil kunne straffes med ubetinget frihedsstraf i Danmark, eller forholdet efter de almindelige karensregler i kapitel 5 i indfødsretscirkulæret vil være forældet, kunne ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation med henblik på forelæggelse for Indfødsretsudvalget. Ordningen herom skal gælde i en periode på 5 år regnet fra ikrafttrædelsen af de nye regler om dobbelt statsborgerskab.

Der er mellem aftaleparterne herudover enighed om, at danske statsborgere født i udlandet skal omfattes af overgangsordningen, dog således at bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 fortsat iagttages. Det vil sige, at dansk indfødsret – også efter indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab – fortabes af danske statsborgere født i udlandet, som hverken gennem bopæl eller ophold i Danmark inden det fyldte 22. år har haft den fornødne tilknytning til Danmark.

Regeringen vil på baggrund af aftalen opsige kapitel 1 i Europarådets konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerskab og værnepligt for personer med dobbelt statsborgerret snarest muligt. Opsigelsesvarslet er i konventionen fastsat til 1 år.

Endelig er aftaleparterne enige om, at personer – der frem til ikrafttrædelsen af de nye regler om dobbelt statsborgerskab er blevet eller bliver optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra et hidtidigt statsborgerskab, men som ikke er blevet løst, og hvor løsningsfristen udløber efter tidspunktet for indgåelsen af denne aftale – efter ikrafttrædelsen af de nye regler om dobbelt statsborgerskab ved erklæring skal kunne erhverve dansk indfødsret uden at skulle opfylde øvrige betingelser herfor. En erklæring herom vil skulle afgives inden for 2 år fra ikrafttrædelsen af de nye regler om dobbelt statsborgerskab.

Der er mellem aftaleparterne herudover enighed om, at danske statsborgere født i udlandet skal omfattes af overgangsordningen, dog således at bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 fortsat iagttages. Det vil sige, at dansk indfødsret – også efter indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab – fortabes af danske statsborgere født i udlandet, som hverken gennem bopæl eller ophold i Danmark inden det fyldte 22. år har haft den fornødne tilknytning til Danmark.

I henhold til lovændring gældende fra den 1. juli 2014, erhverver et barn født i udlandet fra den 1. juli og fremover, dansk indfødsret ved fødslen hvis en af forældrene (eller medmoren) er dansk, uafhængigt om forældrene er gift eller ej.

Vær opmærksom på, at børn født udenfor ægteskab med en udenlandsk mor og en dansk far mellem 12. oktober 1993 og 30. juni. 2014 kan søge om dansk indfødsret ved naturalisering uden at opfylde de generelle krav.