Se indlæg
 Udskriv debat
Kørselsgodtgørelse kan koste ægteskabet
Webmaster
John Mamsen fra Jels ved Rødding i Sydjylland er netop blevet gift med sin fillipinske kone Maria, der kommer fra Fillipinerne. Men nu har hun fået et afslag på familiesammenføring, fordi John Mamsen har modtaget en kørselsgodtgørelse på 2709 kroner.

Udlændingestyrelsen oplyser nemlig, at man ikke må modtage mere end 1500 kroner fra staten de seneste tre år, hvis man vil familiesammenføres.

John Mamsen, der i dag er invalidepensionist, havde slet ikke søgt godtgørelsen i sin tid, hvis ikke Jobcentret i Vejen havde rådet ham til det. John Mamsen var på daværende tidspunkt i jobprøvning, da han fik kørselsgodtgørelse. Og reglerne kommer bag på John Mamsen.

Jobcentret kom ind og sagde, at jeg havde kørselsgodtgørelse, og jeg vidste virkelig ikke, at det gik ind og berørte min kones ophold i Danmark, siger John Mamsen.

Styrelsen oplyser, at den administrerer beløbsgrænsen lempeligt. En beløbsstørrelse på 2.700 kr. ligger dog ifølge styrelsen for langt fra den vejledende grænse til, at der efter den hidtidige praksis er grundlag for dispensation.

- Jeg troede virkelig ikke, at man kunne få afslag på sådan et lille beløb. Det var ret grimt at få den besked, siger John Mamsen.

Men det er langt fra et enestående tilfælde, fortæller Åge Kramp, der er advokat med speciale i udlændingeret. Det er et problem, at kommunerne ikke er trænet i at orientere om de her ting. Der er jo personer, der nærmest bliver lokket til at tage imod en hjælp, som de i øvrigt har ret til og krav på, og så kommer der nogle utilsigtede hændelser. Det virker urimeligt, siger Åge Kramp.

Ægteparret Mamsen har efter samråd med en advokat anket afgørelsen.Dermed kan Maria Mamsen blive i Danmark ind til sagen er færdigbehandlet.

Sakset fra: DR Nyheder
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Anonym Bruger
Det er da vildt grotesk at en kørselsgodtgørelse opfattes som en social ydelse. Så er den kørselsgodtgørelse man feks kan få hvis man skal på sygehuset vel også med i det. Så skal man godt nok passe på med at tage imod det mindste far det offentlige.
 
TG950
mon ikke denne person som har truffet denne afgørelse har dybe relationer til DF.

men omvendt viser afgørelsen også at den nuværende regering med vampen Helle Thorning & kumpaner ikke har gjort ret meget for at ændre på familiesammenførings reglerne, som de ellers lovede før de kom til magten.
Den, der vil gøre drøm til virkelighed, må vågne op først.

Bvdrrr både store & små stavefejl kan forekomme BVDr

livet forståes forlæns, leves baglæns.

Brug ikke dagen på at se dig tilbage,
Du skal alligevel ikke den vej.....
Lev med de beslutninger du tager,
også selv om andre ikke acceptere det

Livet er som en bog, du kan ikke ændre de ting der allerede er skrevet, - men du kan starte et nyt kapittel..
 
vandango
Utroligt?

Hvad så med boligsikring, medicintilskud etc. ?
 
sudsakhon
Boligsikring kan man være helt rolig ved at modtage.

Medicintilskud??...det kommer an på....

Journalisterne glemmer måske (bevidst?) at skrive, at der ikke er ligningsmæssige fradrag, eller statens skattefrie kørselsgodtgørelse, der er tale om.

Man kan således sagtens modtage "penge fra staten", også mere end kr. 1500,.

Den kørselsgodtgørelse, der er tale om her, bevilges efter ansøgning.

Der er således tale om en godtgørelse ydet efter "aktivloven" (lov om aktiv socialpolitik ), og er dermed omfattet af UDL §9 stk 5.

I samme bestemmelse indskærpes, [...] omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Det er så her, at praksis har fastlagt "mindre beløbsmæssig størrelse" til at være kr. 1500,-

dette er de "kolde" regler. Det synes jeg ærligt talt godt at journalisterne kunne have redegjort for. Det er en meget vigtig oplysning i sagen.

Jeg synes det tangerer til følelsesporno, at anlægge den vinkel.
Men det er jo desværre (kun) de mediebelyste problemer, som får politikere til at reagere (og vedtage singulære "søde-små-(Im)-piger-love")

Selve lovens problematik, (og "kolde forvaltning")kan jo sagtens belyses uden at skjule objektive kendsgerninger, der så faktisk er vigtige for at forstå problemet, og ikke "bare" hyle op om manglende retfærdighed

Kort og godt, hvis man synes, at loven er for stram, skal det jo være det rigtige man tager stilling til, og ikke "kørselsgodtgørelse" i almindelighed, som artiklen lægger op til
Redigeret af sudsakhon d. 27/03-2014 12:51
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
aabo
Det er godt, at man er advaret.
Jeg har i løbet af de sidste par år modtaget ca. 5.000 kr. i kørselsgodtgørelse fra region Sjælland for kørsel til behandling på diverse sygehuse.
Det vil sige, at jeg ikke skal gøre mig forhåbninger om at kunne få en thailandsk hustru med til Danmark.
Jeg må åbenbart prise mig lykkelig for, at jeg ikke har planer om at blive splejset sammen med min thailandske veninde og få hende familiesammenført til Danmark.
Hvorfor selv gøre i dag, hvad du kan få andre til at gøre i morgen.
 
phom
Det er første gang jeg har hørt at kørsels godtgørelse er en del af aktiv social politik, min kone har af indtil flere gang indenfor de sidste 5 år, fået udbetalt kørsels godtgørelse, da hun igennem en længere periode skulle regelmæssigt til speciel læge, da personalet så hendes sygesikringskort gav de hende helt automatisk et papir hun lige skulle udfylde, der findes næsten ikke nogen speciallæger i udkantsdanmark og derfor giver, de kørselsgodtgørelse for ikke at skævrive sundheden for folk der bor langt væk fra de store sygehusbyer.

Kørselsgodtgørelsen er jo netop et af salg argumenterne hver gang man lukker et hospital eller sygehusafdeling i de mindre byer.

Staten har hverken trukket penge fra bank garantien ved forlængelse eller da hun sidenhen fik permanent opholdtilladelse. Uden at kunne huske tallene, vil jeg mene at hun har fået udbetalt et sted imellem 1000 og 2000 kr. Alt ialt.
 
Thomas72
Jeg vil kommentere det med tre ord: Hul i hovedet.
Til Jer der rejser til Thailand for første gang, pas på!.
Thailand er vanedannende, stærk vanedannende!.

Jeg ved hvad Jeg taler om.
 
kiml
kan de ikke hjælpe at skrive at hun har besøgt Køge Gynasium hvor der lige er en Tyrkisk pige som har fået lov til at få prøvet sin sag en gang mere pga mediernes dækning. ironi kan forekomme i dette indlæg
Webmaster skrev:

John Mamsen fra Jels ved Rødding i Sydjylland er netop blevet gift med sin fillipinske kone Maria, der kommer fra Fillipinerne. Men nu har hun fået et afslag på familiesammenføring, fordi John Mamsen har modtaget en kørselsgodtgørelse på 2709 kroner.

Udlændingestyrelsen oplyser nemlig, at man ikke må modtage mere end 1500 kroner fra staten de seneste tre år, hvis man vil familiesammenføres.

John Mamsen, der i dag er invalidepensionist, havde slet ikke søgt godtgørelsen i sin tid, hvis ikke Jobcentret i Vejen havde rådet ham til det. John Mamsen var på daværende tidspunkt i jobprøvning, da han fik kørselsgodtgørelse. Og reglerne kommer bag på John Mamsen.

Jobcentret kom ind og sagde, at jeg havde kørselsgodtgørelse, og jeg vidste virkelig ikke, at det gik ind og berørte min kones ophold i Danmark, siger John Mamsen.

Styrelsen oplyser, at den administrerer beløbsgrænsen lempeligt. En beløbsstørrelse på 2.700 kr. ligger dog ifølge styrelsen for langt fra den vejledende grænse til, at der efter den hidtidige praksis er grundlag for dispensation.

- Jeg troede virkelig ikke, at man kunne få afslag på sådan et lille beløb. Det var ret grimt at få den besked, siger John Mamsen.

Men det er langt fra et enestående tilfælde, fortæller Åge Kramp, der er advokat med speciale i udlændingeret. Det er et problem, at kommunerne ikke er trænet i at orientere om de her ting. Der er jo personer, der nærmest bliver lokket til at tage imod en hjælp, som de i øvrigt har ret til og krav på, og så kommer der nogle utilsigtede hændelser. Det virker urimeligt, siger Åge Kramp.

Ægteparret Mamsen har efter samråd med en advokat anket afgørelsen.Dermed kan Maria Mamsen blive i Danmark ind til sagen er færdigbehandlet.

Sakset fra: DR Nyheder
 
Spring til debat: