Se indlæg
Gode og dårlige udlændinge
|
|
hugoboerge |
Lagt på d. 03/12-2013 14:47
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5534 |
Yuying fik uddannelse, job og en udvisning AF Steffen Stubager | Martin Flink Udvist: Først betalte Danmark for Yuying Zhangs uddannelse, SU og danskundervisning. Nu er hun blevet udvist. På lørdag flyver hun til Kina. Yuying Zhangs danske eventyr er blevet til et mareridt. Selvom Danmark har givet den 30-årige kineser en uddannelse med SU og betalt for, at hun lærte dansk, er hun blevet udvist af landet. Senest den 7. december skal hun være ude. Hendes tilknytning til landet er nemlig blevet for lille. »Jeg forstår det ikke,« siger Yuying Zhang. »Hvorfor betaler Danmark mig for at tage en gratis uddannelse, men smider mig bagefter ud i stedet for at lade mig få et job og betale det tilbage, som jeg har fået?« Yuying Zhang er kommet langvejs fra. Oprindeligt er hun fra en mindre by halvanden tusind kilometer fra Beijing. Som ung flyttede hun til den kinesiske hovedstad, hvor hun tog en fireårig regnskabsuddannelse på universitetet. Opholdstilladelse Danmark kom ind i hendes liv, da hun arbejdede som direktionsassistent i en virksomhed, der importerer snerydningsmaskiner og saltspredere fra Danmark. Her mødte hun en dansk mand, og efter at have besøgt Danmark flere gange solgte hun næsten alt, hvad hun ejede, og flyttede i 2008 vestpå. Parret blev gift, og af den grund fik kineseren i 2009 opholdstilladelse. For at stå stærkere på det danske jobmarked begyndte hun på endnu en uddannelse. Denne gang i international handel og markedsføring, for hun forestillede sig, at det kinesiske kendskab ville blive værdifuldt for en international virksomhed. Ved siden af lærte hun dansk og havde tre deltidsjob. Forholdet holdt ikke Men forholdet gik skævt – og det gjorde dermed også Yuying Zhangs liv i Danmark. I juni 2012 flyttede parret fra hinanden, og efter at hun senere samme år ansøgte om at få forlænget sin opholdstilladelse, fik hun at vide, at hendes tilknytning til Danmark var blevet for lav. Hun blev udvist. Hun boede ikke længere sammen med sin ægtefælle, og parret var blevet separeret. Det var et problem, for hendes opholdstilladelse var opnået gennem familiesammenføring, skrev Udlændingestyrelsen. Yuying Zhang klagede over Udlændingestyrelsens afgørelse. Blandt andet skrev hun, at hun ville være færdig med sin uddannelse til september. Hun skrev, at hun var blevet ansat som marketingkonsulent i en virksomhed, og at hun taler dansk på sit arbejde og skriver og læser sproget. Hun gjorde opmærksom på, at hun i mere end tre år har arbejdet på deltid i Danmark, bl.a. som kinesisklærer, og at hun ikke havde modtaget økonomisk støtte fra det offentlige. Hun tilføjede, at hendes fritidsinteresser er dans og badminton. Jeg har gjort alt for at integrere mig i det danske samfund, skrev hun. Men lige lidt hjalp det. Også at hun færdiggjorde sin uddannelse i september. Den 6. november modtog Yuying Zhang den endelige afgørelse fra Udlændingenævnet: Senest den 7. december skal kineseren være ude af Danmark. Udlændingenævnet skriver i udvisningsbrevet, at der ikke kan være »et andet udfald i sagen, da Udlændingenævnet finder, at De ikke gennem beskæftigelse eller opnåelse af danskkundskaber og fritidsinteresser kan anses for at have en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af Deres opholdstilladelse må anses for særlig belastende«. Magtesløs Nu siger kineseren, at hun føler sig magtesløs og desperat. For egentlig føler hun sig velkommen i Danmark. Danskerne er venlige, og hun læser artikler som den fra dagbladet Børsen om, at den perfekte jobansøger i 2023 kan tale kinesisk. Fremtidens danske stjernemedarbejder kan forhandle i Beijing uden at bruge engelske fraser, lød artiklens indledning. Jeg er her allerede nu, siger kineseren. Inviteret til jobsamtale Yuying Zhang oplever også konkret, at der er brug for typer som hende. For nylig opstod der eksempelvis en jobåbning i en eksportvirksomhed i Haderslev. Og for to uger siden blev hun inviteret til jobsamtale i Odense. Men hun har aflyst alle aftaler. På lørdag skal hun nemlig til Kina. Og hun skal ikke på ferie, siger hun. »Jeg troede, at jeg skulle til at starte et godt liv i Danmark. Men jeg skal rejse, og det er jeg ked af, for jeg kan virkelig godt lide Danmark. Jeg synes ikke, at det er i orden. Det er spild af tid og penge for Danmark og for mig. En ting er, at jeg ikke kan holde jul og nytår i Danmark, ligesom jeg skal finde ud af, hvad jeg gør med min lejlighed, som jeg har tre måneders opsigelse på, og om jeg skal sælge min bil, og hvad der sker med mine pensionspenge og feriepenge. En helt anden ting er, at jeg ikke præcis ved, hvad mine chancer er for at komme tilbage til Danmark. Jeg føler mig magtesløs,« siger Yuying Zhang. Kineseren kalder behandlingen af hende for umenneskelig og firkantet. »Der bliver kun kigget på, at jeg ikke længere bor med min eksmand, men slet ikke på min indflydelse på det danske samfund, og hvad min tilstedeværelse i landet kan blive til. Jeg er parat til at arbejde hårdt for at klare mig godt. Jeg havde tre deltidsjob, mens jeg studerede, og på tre og et halvt år havde jeg én sygedag. Jeg har noget godt at byde på. Men det synes Udlændingestyrelsen ikke.« Udlændingestyrelsen, der har afgjort, at Yuying Zhang ikke har et opholdsgrundlag i Danmark, afviser at kommentere kineserens sag, men henviser til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering (SFR). SFR oplyser, at Yuying Zhangs sag ikke hører ind under SFR’s regelområde, fordi »hun har studeret under reglerne for familiesammenføring«. Desuden oplyser SFR, at »der ikke findes en SFR-sag« på Yuying Zhang i denne styrelses register. |
|
|
Webmaster |
Lagt på d. 03/12-2013 19:35
|
Superadministrator Antal indlæg: 6782 |
Canada er et forbillede for tidligere justitsminister, der nu vil opdele indvandrere på A- og B-hold. De gode skal ind. De dårlige skal ud. Sådan lyder budskabet fra den tidligere konservative justitsminister og nuværende erhvervsordfører Brian Mikkelsen, der efter Morgenavisen Jyllands-Postens artikler om højtuddannede udlændinges problemer med at komme til Danmark og få arbejds- og opholdstilladelser opfordrer til at opdele indvandrere i A- og B-hold. »Selvom det er politisk ukorrekt at tale om, er der gode og dårlige indvandrere. Ikke gode og dårlige mennesker, men der er gode og dårlige indvandrere. Nogle er til gavn for det danske samfund, og nogle er ikke til gavn for det danske samfund, og det er på tide, at vi smider skyklapperne og tager en åben debat om et mere avanceret indvandrersystem, som tager højde for de to typer,« siger Brian Mikkelsen. De dårlige indvandrere er ifølge ordføreren bl.a. »de kriminelle, som fylder Vestre Fængsel, fra nogle bestemte lande«, mens typer som veluddannede, kinesiske Yuying Zhang, som Jyllands-Posten tirsdag skrev om, og som på lørdag bliver sendt tilbage til Kina, er blandt de gode indvandrere, der »er til gavn for det danske samfund, som tjener penge, betaler skatter og bidrager til at skabe innovation«. Det er helt tåbeligt, at den type af mennesker forlader Danmark eller har svært ved at komme til landet, mener Brian Mikkelsen. Han erkender samtidig, at udlændingereglerne, der blev til under 10 års VK-regering og med Dansk Folkeparti som støtteparti, har vist sig for restriktive i forhold til det, der bør gælde i dag. Læs nærmere på: Jyllands-Posten Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
Webmaster |
Lagt på d. 03/12-2013 19:38
|
Superadministrator Antal indlæg: 6782 |
Hugo, jeg har tilladt mig at flytte dit indlæg over i denne nyoprettet tråd for at tråden "7-årige pige udvises" ikke kommer for langt væk fra emnet. Håber at det er i orden. Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
rinpoche |
Lagt på d. 04/12-2013 00:44
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Til Hugo, Ja, her er der tale om et åbenlyst "brain drain". Synd og skam at systemet er så firkantet. mvh |
|
|
maichai |
Lagt på d. 04/12-2013 03:05
|
Øvet medlem Antal indlæg: 277 |
ja man kan jo tydelig se at en veludannet kineser som Yuying Zhangs ikke er VELKOMMEN i Danmark Hun opfylder jo ikke kravene for at blive integreret i det Danske samfund Hun er jo ikke kriminel og hun er ikke muslim Havde hun nu haft arabiske/tyrkiske aner havde hun måske haft en chance Men nu er hun asiat og velfungerende og ikke kriminel så må hun ud det er da klart Udlændingestyrelsen ser slet ikke på sådan en sag den bliver bare behandlet for der er jo ingen bagefter der kalder dem racister og så er det jo nemt.Sådanne sager er blevet banket igennem både med veluddannet amerikanske, syd amerikanske og især asiatiske mennesker der kun ville bidrage til det danske samfund Men næ Nej ud skal de det er dansk politik. Udlængestyrelsen udfører deres ordre og danske politikere klapper i deres hænder og råber op om at vi har mangel på arbejdskraft og vi må have flere gamle til at arbejde og flere udlændinge til Danmark Ja sov bare trygt videre og byg nogle flere fængsler til det kriminelle pak i i giver opholdstilladelse til Mvh. Maichai Et sundt sexualliv værner imod sportslivets fristelser. เราไม่ได้อยู่ที่อุดมไปด้วย แต่ที่นี่ในประเทศไทยเรามีชีวิตอยู่อย่างหรูหรา |
|
|
hugoboerge |
Lagt på d. 04/12-2013 03:34
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5534 |
Webmaster skrev: Hugo, jeg har tilladt mig at flytte dit indlæg over i denne nyoprettet tråd for at tråden "7-årige pige udvises" ikke kommer for langt væk fra emnet. Håber at det er i orden. Det er helt fint. Jeg postede ogsaa nogle indlaeg omkring en indonesisk dame som er ingenioer samt en hoejt uddannet inder som blev dansk statsborger men nu risikerer at hans indiske kone bliver smidt ud af Danmark. Jeg vil lige naevne at i nogle andre artikler blev det naevnt at Sverige bl.a. tog imod disse hoejtuddannede udlaendige og grinte godt og grundigt af Danmark. |
|
|
Webmaster |
Lagt på d. 04/12-2013 06:55
|
Superadministrator Antal indlæg: 6782 |
hugoboerge skrev: Jeg vil lige naevne at i nogle andre artikler blev det naevnt at Sverige bl.a. tog imod disse hoejtuddannede udlaendige og grinte godt og grundigt af Danmark. Ja svenskerne har det med at grine mens de tager i mod alle fra hele verden. Men der er som bekendt to sider af medaljen, den ene er gode mennesker som vil de lande de kommer til uanset om det er Danmark eller Sverige og så er der dem som ikke vil. Her er et indslag fra 2007 med nogle af dem som ikke vil: Mit indtryk er at den almindelig svensker er holdt op med at grine for lang tid siden. Og de opdager det nok også i selve riksdagen på et tidspunkt. Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
Gorgemuld |
Lagt på d. 04/12-2013 17:09
|
Begynder Antal indlæg: 11 |
maichai skrev: ja man kan jo tydelig se at en veludannet kineser som Yuying Zhangs ikke er VELKOMMEN i Danmark Hun opfylder jo ikke kravene for at blive integreret i det Danske samfund Hun er jo ikke kriminel og hun er ikke muslim Havde hun nu haft arabiske/tyrkiske aner havde hun måske haft en chance Men nu er hun asiat og velfungerende og ikke kriminel så må hun ud det er da klart Trist at det ikke engang er en joke |
|
|
Longway |
Lagt på d. 04/12-2013 17:25
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1079 |
Endnu en dansk katastrofe, danmark er jo helt langt ude, og helt til grin ! Men folk goer jo heller intet, de boejer nakken, samt lader sig overpisse. Mvh. Chiliposen.
At vaere kritisk, er ikke det samme som at vaere negativ. ผมอาจจะยังไม่เชื่่อ แต่ไม่ได้หมายความว่าไม่เชื่อ อะไรก็ตามต้องคิดก่อนเสมอ |
|
|
hugoboerge |
Lagt på d. 05/12-2013 05:04
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5534 |
Der er godt nok nogle erhvervsfolk som proever paa at hjaelpe. Aktion for udvist kineser AF Steffen Stubager | Martin Flink Der er skrigende behov for folk som Yuying Zhang, siger erhvervsfolk. Flere danske erhvervsfolk ønsker at redde Yuying Zhang fra at blive smidt ud af landet. Først betalte Danmark for den i dag 30-årige kinesers uddannelse, SU og danskundervisning. Men hun er blevet udvist, og på lørdag skal hun med flyet tilbage til Kina. »Det er noget vanvittigt pjat, hvis sådan et talent går til spilde. Der er skrigende behov for folk som Yuying, som kan fungere som bindeled mellem asiatiske vækstlande som Kina og Danmark,« siger erhvervsmanden Dethlef Burgwald, der gennem det meste af sin karriere har rejst mellem Danmark og Asien og arbejdet på direktionsplan i bl.a. Ecco og Arla. »Jeg er som erhvervsmand vant til at løse problemer, og selv om det desværre virker usandsynligt at redde hende fra at blive smidt ud på lørdag, vil jeg meget gerne hjælpe hende bedst muligt ud af denne skøre situation og skaffe hende kontakter i de virksomheder, som jeg har kontakt til i Asien, så hun har gode jobmuligheder i Kina og i Danmark,« siger han. Også Nils Riisberg, der i mange år har drevet sin egen virksomhed og har flere kontakter i Asien, tilbyder kineseren assistance. »Det er fuldstændig groteske sager, som Jyllands-Posten beskriver. Jeg vil gerne hjælpe og forsøge at finde ud af, hvordan Yuying kan blive i Danmark eller i det mindste komme tilbage hurtigst muligt. Vi kan ikke på stående fod love hende noget job, for det tager noget tid at finde 375.000 kr. til hende om året, som der bliver krævet. Men vi vil sætte noget i værk,« siger Nils Riisberg. En tredje erhvervsmand, der er klar til at gøre en indsats, er Erik Wendelin. Han »blev flov over at være dansker«, da han læste om kineseren. Han ejer Wencon ApS, hvor 12-14 ansatte udvikler og producerer produkter til reparationer på skibe og har aftaler over hele verden. De seneste år har virksomheden haft et lager i Shanghai i Kina. I den forbindelse kunne kineseren bruges af den danske virksomhed. »Det er op til ledelsen at bestemme, men hvis kemien passer, tror jeg, at vi kan bruge hende hos os. Hun har en bachelor i international markedsføring og kender den kinesiske kultur, og vi vil gerne undersøge mulighederne nærmere. Jeg kan ikke give hende et job på stedet, men jeg vil gerne sørge for et trainee-program, så hun kan blive tre måneder i Danmark og derefter være tre måneder i Kina for at lave markedsanalyser for os. Det vil være godt for os på sigt at have en som hende,« siger Erik Wendelin og understreger, at han »med det samme« vil skrive et brev til de relevante myndigheder. Yuying Zhang glæder sig over de tilbud om hjælp, som hun har fået: »Før følte jeg mig helt magtesløs. Men jeg er glad for, at så mange danskere vil hjælpe mig. Det får mig til at tro på det hele igen.« |
|
|
hugoboerge |
Lagt på d. 07/12-2013 10:00
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5534 |
Erhvervslivet i opgør med udlændingeregler AF STEFFEN STUBAGER | MARTIN FLINK Globale talenter: Et samlet dansk erhvervsliv oplever, at bureaukrati sætter en stopper for at få dygtige udlændinge til landet. Politikerne skal i omdrejninger, lyder kritikken. Regeringen erkender problemerne. Danske virksomheder slås for at lokke globale talenter til Danmark. Men imod sig har de et kafkask bureaukrati, der får kloge udlændinge til at søge til nabolandene og gør det unødigt svært at konkurrere på det globale marked. Vi efterlyser noget konkret og langsigtet med globalt perspektiv fra politikerne. Men det ser vi intet af. Vi ser en vippende ladvogn, og der ryger for mange roer af, som vi ikke får fat i. Det er ærgerligt. Vi skulle gerne have hele høsten med hjem. Tine Horwitz, direktør for Consortium for Global Talent Erhvervslivets mastodonter som Lego, Carlsberg, Mærsk, Novo Nordisk og Danske Bank har sammen med 14 andre af de største virksomheder i landet fået nok og kæmper en målrettet kamp mod politikernes mangel på vilje. Der skal ryddes op i den danske udlændingepolitik, som er stiv og tung og sætter virksomhederne tilbage i kapløbet om at få de dygtige talenter udefra, lyder budskabet fra virksomhedernes paraplyinitiativ Consortium for Global Talent. Og der skal virkelig ske ting og sager. For virksomhederne og samfundet går glip af betydelige vækstmuligheder. »En vippende ladvogn« På trods af, at regeringen siden 2011 som erklæret mål har ønsket at rekruttere flere globale talenter, sker der nærmest intet på området, siger Tine Horwitz, der er direktør for konsortiet. »Vi efterlyser noget konkret og langsigtet med globalt perspektiv fra politikerne. Men det ser vi intet af. Vi ser en vippende ladvogn, og der ryger for mange roer af, som vi ikke får fat i. Det er ærgerligt. Vi skulle gerne have hele høsten med hjem,« siger hun. Flere udregninger og undersøgelser konkluderer det samme. Når Danmark om få år kommer til at mangle titusindvis af højtuddannede, vil der blive brug for dygtige udlændinge. Ikke alene for at lukke hullet, men også fordi disse mennesker skaber job til danskerne og genererer vækst til samfundet. Ifølge DI skaber en højtuddannet udlænding eksempelvis en værdi svarende til knap to ekstra job, og med sin familie bidrager han med et overskud på 250.000 skattekroner om året. Samtidig, siger Tine Horwitz, kommer EU som helhed til at mangle 40 mio. højtuddannede, og hvis Danmark skal have en chance for at få del i de talenter, der vil blive rift om, skal danske politikere op af deres stole og i gang. Især fordi Danmark i forvejen er hægtet af i kapløbet om kloge hoveder udefra. Det viser en rangliste fra World Economic Forum baseret på svar fra virksomhederne i OECD-landene. Her placeres Danmark på en 19. plads, når det gælder evnen til at tiltrække og fastholde højtuddannede udlændinge. Nabolandene er blandt de dygtigste. »Danmark ligger geografisk og kulturelt lige ved siden af Sverige, men svenskerne er langt bedre indstillet på at tiltrække, modtage og fastholde de højtuddannede end Danmark. Her føler de kloge udlændinge, at der er orden i sagerne, når de kommer, og at det hele er mere appellerende, professionelt og effektivt,« siger Tine Horwitz og uddyber: »Men i Danmark er vi for vakkelvorne. Det er et enormt bureaukrati at få udlændinge ind i landet. Der er alt for mange styrelser, ministerier og instanser inde over, og der bliver rodet rundt i det. Alene Udlændingeservice er blevet delt op i Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Vi oplever, at udlændinge i stor stil får forskellige svar fra forskellige steder. Nogle steder bliver reglerne tolket indsnævrende, og andre udvider dem. Samtidig tyder alle de artikler, som Jyllands-Posten har skrevet, på, at dette område er nødt til at blive strømlinet.« ErhvervWeekend |
|
|
Webmaster |
Lagt på d. 07/12-2013 13:55
|
Superadministrator Antal indlæg: 6782 |
Som vinterens første sne faldt, fløj Yuying Zhang lørdag eftermiddag ufrivilligt ud af Danmark. Den 30-årige kineser fik først betalt en uddannelse med SU, men blev udvist på grund af en skilsmisse. Link: http://epn.dk/sam...v-ud-igen/ Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
Spring til debat: |