Interessant perspektiv, men idet bemærkningen henviser til den objektive definition af begrebet trafficking, myndigheder og NGO'er arbejder med, er det vel primært den vinkel, som antages.

clydehaumann skrev:

Underligt nok kommer de fleste udtalelser om det thailandske skolesystem fra folk som aldrig har været en del af detæ Jeg personligt har i flere år arbejdet inden for det thailandske skolevæsen som lærer og uddanner af lærere og kan betro jer at det slet ikke er så ringe endda. Der tales om analfabeter som var det noget almindeligt. Ja der er folk som ikke kan læse og skrive, men ikke procentvis flere end der er i Danmark. At sammenligne den viden thailændere har med den viden danskere har er som at sammenligne bananer med hakkebøf, det er simpelthen to forskellige verdener. Jeg talte engang med en dansker som gjorde det til en videnskab at høste med et segl og for mange thailændere er det barneleg.
En af mine tidligere elever har lige efter kun 6 måneders undervisning i Danmark bestået den allersidste danskprøve og er nu klar til at gå igang med en egentlig uddannelse.
Thailænderne kan godt.

Longway skrev:

Om en koere en sprogskole og kan komme med fine eksempler er fint, at en kan berette om 2 thaier med 6 aars skolegang i th. og nu er sygepl. i danmark er prisvaerdigt.

Proev nu at holde disse pragteksemlarene ude af traaden et oejeblik og lad os kigge paa flertallet af prostituerede.........De fleste er fra Isaan, de fleste har ingen uddannelse og ingen sprog, mange kan knap laese og skrive thai...Hvis man benaegter dette fakta, saa er man naiv !

Ps. Er i oevrigt ved at aabne en skole i bangkok, saa jeg er heldigvis forberedt og kan dermed give den korrekte undervisning...dog ej alene.

Longway skrev:

Nu er det med isaan jo ikke taget ud af den blaa luft, fattigdom, ringe skoler osv.

Men okay, benaegt bare fakta .

Jeg har igennem en aarraekke lavet en undersoegelse blandt prostituerede, den viste at ca. 70 procent af kvinderne kom fra isaan.

Jeg kan ikke underbygge min undersoegelse da den var mit eget eksperiment...

Det er ikke altid at 2 + 2 = 4.

Bjarke85 skrev:

Det var jo ikke for at benægte fakta, men blot sige alle fra isaan er altså ikke ludere eller analfabeter ! og det kan jeg jo kun argumentere med eksempler, så kald det bare solstråle historier.

Longway skrev:

Bjarke.

Vi er enige, jeg taler ikke ned til en bestemt befolkningsgruppe. jeg taler blot fakta.

Jeg kender selv isaan kvinder, hvor hovedet er godt skruet paa, jeg kender ogsaa kvinder fra bangkok hvor jeg oplever det modsatte.

Jeg takker for jeres respons.

hugoboerge skrev:



Stoerstedelen af Thailands befolkning kommer fra Isaan, saa lad det nu vaere. Maaske skulle denne traad lukkes, webmaster ?

Jeg har igennem en aarraekke lavet en undersoegelse blandt prostituerede, den viste at ca. 70 procent af kvinderne kom fra isaan.

Jeg kan ikke underbygge min undersoegelse da den var mit eget eksperiment...

En enkelt datakilde vil også ofte være alt for usikker, når man skal studere et nutidigt fænomen, hvor mange variable er på spil. Derfor anvender man ofte både observationer, samtaler og dokumenter som datakilder eller taler med forskellige mennesker om det samme fænomen. Forskellige datakilder kan underbygge de samme konklusioner. Der tales om triangulering, når man ved hjælp af flere datasæt belyser det samme fænomen, og hvis de understøtter det samme resultat, siger man, at data konvergerer. For at styrke casestudiets argumentationskraft bør der anvendes både kvantitative og kvalitative data

Empirismens metodeidealer

Observationer og sanse-data. Induktion (metode) fra samlinger af observationer. Intersubjektivt kontrollerede data

Ikke-relevant: Spekulationer, viden baseret på autoriteter, viden fra bøger (empirismen har slagordet "studér naturen, ikke bøger" ). Data om observatørens antagelser og forforståelse. (Det empiristiske metodeideal forsøger at minimere observatørens subjektivitet).


Fejlkilder

Der findes en række almindelige fejlkilder ved induktiv tænkning, bl.a.:
Bekræftelsestilbøjelighed. Vi har en tendens til at opdage ting, der understøtter de Hypoteser eller holdninger vi i forvejen har.
Tilgængeligheds heuristik. Når vi bedømmer et fænomens frekvens, konkluderer vi ofte at den er høj, hvis vi hurtigt kan komme i tanker om mange enkelte tilfælde.